Vil du være med til at gøre en forskel ved det kommende folketingsvalg?
En valgkamp vindes ikke alene. Det kræver en holdindsats. Derfor håber vi, at du har lyst til at give en hånd med.
Vi ved, at hverdagen er travl, og derfor er der mange måder at hjælpe på. Uanset om du har mulighed for at hjælpe i kortere eller længere tid, sætter vi stor pris på din hjælp.
Måske har du kun et par minutter. I så fald kan du støtte kampagnen ved at like, dele eller kommentere opslag på sociale medier eller ved at dele budskaberne i dit netværk. Det tager ikke lang tid, men hjælper os med at nå længere ud og engagere flere.
Hvis du har mulighed for at afse en time eller to, er der også brug for hjælp. Det kan være, at du har tid til at give en hånd med ved en gadeuddeling. Det kan også være omdeling af flyers i postkasser i dit lokalområde – f.eks. på gåturen med familien eller hunden.
Og hvis du har lyst til at engagere dig endnu mere, er der rig mulighed for det. Det kan f.eks. være events og happenings, morgenuddelinger på stationer, uddelinger på gader og torve eller hjælp til ophængning og nedtagning af valgplakater. Der er altid plads til flere, og godt selskab er en vigtig del af valgkampen.
Uanset hvor meget eller hvor lidt tid du har, sætter vi stor pris på din hjælp. Har du lyst til at være med, eller vil du bare høre mere, er du meget velkommen til at kontakte os på: [email protected].