Sophie Løhde

Politisk ordfører og medlem af Folketinget for Venstre

Reform skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen

Bragt i Frederiksborg Amts Avis 22. februar 2019

Sundhedsvæsnet er en grundsten i vores velfærd. Derfor er det også helt naturligt, at sundhed står højt på danskernes liste over de vigtigste politiske emner, og at vi alle ønsker et stærkt og velfungerende sundhedsvæsen, der sikrer, at der bliver taget ordentlig hånd om vores familiemedlemmer og os selv, hvis vi bliver syge.

Og vi har på mange måder et godt og stærkt sundhedsvæsen, der de seneste 15-20 år har gennemgået en kolossal udvikling. Det er ikke så forfærdelig mange år siden, at eksempelvis kræftbehandlingen herhjemme haltede efter vores nabolandes, og patienterne måtte vente længe, før de blev undersøgt og behandlet.

Sådan er det heldigvis ikke længere - i dag står vi et helt andet sted. Ventelisterne til sygehusoperationer er blevet halveret siden 2001, og vi er blevet langt bedre til at behandle livstruende sygdomme som for eksempel kræft og hjertelidelser. Derfor overlever flere en kræftsygdom end tidligere, og hjertedødeligheden er også faldet.

Vi har også sat patienterne i centrum og indført nogle af de stærkeste patientrettigheder i verden. Rettigheder, der bl.a. betyder, at alle patienter i dag har krav på at blive udredt og behandlet inden for 30 dage efter henvisning til et sygehus - og det gælder uanset, om de lider af en fysisk eller psykisk lidelse.

Den positive udvikling er imidlertid ikke kommet af sig selv. Den er et resultat af, at de mange dygtige læger, sygeplejersker, SOSU-medarbejdere og andet sundhedspersonale har leveret en kæmpe arbejdsindsats til gavn for patienterne, samtidig med at vi fra politisk side har prioriteret og investeret massivt i vores sundhedsvæsen.

Vi bruger flere penge på sundhedsvæsnet end nogensinde før. Siden Venstre-regeringen tiltrådte i sommeren 2015 har vi løftet sundhedsvæsenet med mere end seks milliarder kroner. Og i samme periode er der ansat 1000 ekstra læger og 500 flere sygeplejersker i det regionale og kommunale sundhedsvæsen.

Stigende pres på sygehusene
Men selvom sundhedsvæsnet de senere år har fået tilført mere sundhedspersonale og flere penge, så oplever rigtig mange medarbejdere på sygehusene et stigende pres, bl. a. fordi der er flere ældre og patienter med kroniske lidelser som for eksempel diabetes og KOL. Og i takt med at der kommer endnu flere ældre og kronikere, vil sygehusene fremover blive sat under ekstra pres.

Hvis vi skal ruste sundhedsvæsnet til fremtiden, skal vi turde tænke nyt og tage de næste store skridt. For vi løser ikke problemerne ved at gøre mere af det samme. Derfor har vi i regeringen fremlagt et sundhedsudspil, der skal skabe et sundhedsvæsen med mere nærhed, bedre sammenhæng, højere kvalitet og endnu stærkere patientrettigheder.

Vi vil skabe flere og bedre sundhedstilbud tættere på danskerne for at sikre, at flere kan få behandling tæt på deres hjem for lidelser, der ikke behøver at blive behandlet på et sygehus langt væk. Det vil også frigøre tid og ressourcer til personalet på sygehusene.

Vi er fuldt ud bevidste om, at det vil koste penge. Derfor vil vi også som en del af vores udspil afsætte seks milliarder kroner i en ny Nærhedsfond, der skal give et ekstraordinært løft til det nære sundhedsvæsen.

Pengene - der kommer ud over de midler, der ellers vil blive afsat til sundhedsområdet de kommende år - skal blandt andet bruges til mere sundhedspersonale i kommunerne, flere ambulancer og akutlægebiler i de områder, hvor behovet er størst, og til at bygge nye, moderne sundhedshuse, hvor eksempelvis læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og jordemødre kan tilse og behandle patienter under samme tag.

Vi ønsker også bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet. I dag er der nemlig alt for mange, som oplever, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden laver, og efterlyser, at deres behandlingsforløb hænger ordentlig sammen. Derfor vil vi bl.a. etablere 21 nye sundhedsfællesskaber, som skal bygges op om akutsygehusene og styrke samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger. Sundhedsfællesskabernes hovedopgave bliver at skabe bedre forløb for patienterne og sikre, at en række behandlinger og kontroller bringes tættere på borgerne.

Vi vil også sikre, at patienter overalt i Danmark kan få en tryg behandling af høj kvalitet. Det skal ikke være dit postnummer, der afgør, hvilken behandling du får i sundhedsvæsnet.

Vi vil derfor blandt andet lave en ny, national kvalitetsplan, som skal løfte og ensarte kvaliteten i kommunernes sundhedstilbud og i almen praksis.
Samtidig vil vi styrke patientrettighederne ved blandt andet at forpligte sygehusene til at anvise andre behandlingstilbud, hvis ikke de kan tilbyde behandling inden for de gældende frister.

Og ved at udvide patientrettighederne til at gælde hos de praktiserende speciallæger, så man også her kan få hurtig udredning og behandling som på sygehusene.

Der skal også flere varme hænder til. Vi vil derfor blandt andet uddanne og ansætte 2000 ekstra sygeplejersker og uddanne flere praktiserende læger, som der i dag er mangel på.