Sophie Løhde

Politisk ordfører og medlem af Folketinget for Venstre

En tryg digital hverdag for borgere og virksomheder

Bragt i Frederiksborg Amts Avis 15. maj 2018


Den nye, nationale cyberstrategi tegner arbejdet for de næste fire år. Med strategien sikrer vi, at vores tekniske niveau er godt nok, at borgere, virksomheder og myndigheder har de rigtige kompetencer, og det hele bindes sammen af styrket samarbejde og koordinering på tværs af hele samfundet.Vi lever i et velfungerende samfund, hvor vi er dybt afhængige af digitalisering, ny teknologi og it.


Vores elforsyning, der bringer strøm ud til vores hjem, styres i stigende grad af digitale systemer. Vi får automatisk udbetalt løn til vores bankkonti, kan betale med kredit- og Dankort overalt og overfører penge til hinanden med få klik på mobilen. Vi kommunikerer hver eneste dag ved hjælp af computere og mobiltelefoni.

Og vi har højt specialiserede sygehuse med intelligent teknologi, hvor læger eksempelvis bruger kirurgiske robotter til operationer og foretager skanninger, hvis vi skal undersøges for sygdom.

Som danskere har vi fuld tillid til, at vores samfund fungerer. Vi er blandt de befolkninger i verden, der er bedst til at tage digitalisering og ny teknologi til os. Derfor tænker de fleste nok ikke over, hvad der kan ske, hvis et cyberangreb rammer vores samfund og sætter elforsyning, vores banker eller hospitaler ud af spil.

De digitale muligheder, som vi i Danmark kan bruge i både den private og den offentlige sektor, gør vores samfund konkurrencedygtigt, effektivt og er med til at skabe vækst. Og derfor giver it, ny teknologi og digitalisering store muligheder for at skabe nye løsninger for vores samfund. Muligheder, som vi selvfølgelig skal benytte os af.

Men den store afhængighed af digitalisering, it og ny teknologi i samfundet gør også både borgere, virksomheder og offentlige myndigheder meget sårbare over for cybertrusler og -angreb udefra. De seneste år er truslen for cyberangreb steget.

Og angrebene rammer både virksomheder, offentlige myndigheder og helt almindelige borgere. Samtidig bruger de it-kriminelle mere og mere avancerede metoder i forsøget på at komme ind bag de digitale mure for at få fat i personlige data eller nedbryde it-systemer for at skabe kaotiske tilstande, som kan udnyttes.

Lagt ned ved angreb
Vi har set andre lande, hvor dele af sundhedssektoren er blevet lagt ned på grund af et cyberangreb. Og bliver it-systemerne på et sygehus ramt af et angreb, kan det i værste tilfælde koste liv.

Vi kan f.eks. risikere, at livsvigtige operationer må aflyses, og at vigtige skanninger af svært tilskadekomne ikke kan foretages. På samme måde som et læk af personlige data fra private virksomheder eller offentlige myndigheder også kan få store konsekvenser.

Informationerne kan bruges imod os og være med til at svække vores samfund.

Hvis vi skal kunne forsvare os godt nok, kræver det derfor, at vi opruster på den digitale front og skifter gear. Vi skal kunne beskytte vores systemer og data bedre, og vi skal følge med udviklingen i et trusselbillede, som ændrer sig meget hurtigt. Formålet er helt klart. Danskerne skal have en hverdag, hvor de kan fortsætte med at være trygge ved den digitale udvikling.

Derfor sætter regeringen med en ny cyberstrategi gang i 25 initiativer, som skal sikre, at vi de næste år arbejder systematisk for at gøre Danmark til et mere trygt og sikkert digitalt samfund. Strategien, som der er sat i alt 1,5 milliarder kr. af til, skal samtidig sikre, at det danske samfund er godt beskyttet, hvis et angreb udefra rammer os.

Først og fremmest skal vi tydeliggøre ansvaret og styrke koordineringen på tværs af myndigheder og virksomheder. I dag er institutioner, virksomheder og borgere så tæt knyttet, at hvis et angreb rammer ét sted, kan det skabe nedbrud i en hel sektor.

Hvis it-kriminelle eksempelvis angriber vores betalingssystemer, vil det ikke kun betyde, at vi ikke kan betale med elektronisk, når vi handler. Det vil have vidtrækkende konsekvenser for den finansielle sektor. Virksomheder vil eksempelvis ikke kunne betale for varer, og offentlige myndigheder vil ikke kunne udbetale lønninger til medarbejdere eller ydelser til borgerne.

Derfor er det vigtigt, at vi styrker koordinationen og sikkerheden i de sektorer, som er afgørende for, at vores samfund kan fungere.

Det gælder den finansielle sektor, telesektoren, transportsektoren, energisektoren, sundhedssektoren og søfartssektoren.

Hvis et angreb rammer os, er det i sidste ende borgerne, det går ud over.
Men det er også ofte mennesker, der er hackernes adgang ind i systemerne. Derfor vil regeringen gøre danskerne endnu dygtigere til at begå sig digital og få bedre kompetencer til at lure digitale farer. Samtidig skal det være nemt at finde viden om cyberangreb - både til at beskytte sig på bedst mulig vis. Men også information om, hvad man så gør, hvis uheldet er ude. Det skal en ny informationsportal hjælpe med.

Digitalt dannede
Med strategien tager vi også initiativ til, at både børn og unge, fremtidens generationer, skal blive digitalt dannede.

Vi sætter ind i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.
Her skal børn og unge lære om, hvordan man færdes sikkert på nettet, passer på sine personlige data og bliver dygtig til at få øje på og undgå digitale farer. Samtidig skal både lærere og undervisere have styrket deres kompetencer i at undervise i digital dømmekraft, dataetik og it-sikkerhed.

Den nye, nationale cyberstrategi tegner arbejdet for de næste fire år. Med strategien sikrer vi, at vores tekniske niveau er godt nok, at borgere, virksomheder og myndigheder har de rigtige kompetencer, og det hele bindes sammen af styrket samarbejde og koordinering på tværs af hele samfundet.

Truslen udefra kan ikke fjernes og vil kun blive styrket i de kommende år. Men med den nye cyberstrategi vil regeringen sikre, at det danske samfund kan fortsætte med at drage nytte af de teknologiske muligheder, og at danskerne fortsat kan være trygge ved den digitale udvikling.