Sophie Løhde

Folketingsmedlem og Innovationsminister

Debat

13. september 2018

Mindre bøvl og bureaukrati - mere tid til kernevelfærd

OPGØR: Vi vil bl.a. tage et opgør med puljetyranniet, der betyder, at alt for mange penge bliver ædt op af administration i stedet for at blive brugt på kernevelfærd.

Bragt i Fredriksborg Amtsavis den 10. september 2018

Danmark er godt land at leve og bo i.

Det skyldes ikke mindst, at vi har en god og tryg velfærd, der fx sikrer, at vi trygt kan overlade vores børn i hænderne på pædagoger i vores dagtilbud.

At vores unge kan få en god skolegang og uddannelse, der ruster dem bedst muligt til arbejdslivet. At vi kan få en sundhedsbehandling af høj kvalitet, hvis vi bliver syge. Og at vi trygt kan gå vores alderdom i møde i sikker forvisning om, at vi kan få en hjælpende hånd, hvis vi får svært ved at klare os selv.

Men selvom vi har et af verdens bedste samfund, så er der steder, hvor borgerne bliver klemt i systemerne.

Patienter, der bliver tabt i overgangene mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Unge, som dropper ud af deres uddannelse, fordi de savner vejledning og støtte. Og udsatte familier, som ikke får den sammenhængende hjælp og den støttende hånd i ryggen, som de har brug for. Det er ikke godt nok.

Henover efteråret præsenterer regeringen derfor en Sammenhængsreform med seks reformspor, der skal forbedre vores velfærd og løfte kvaliteten i de borgernære tilbud. De enkelte spor har fokus på at give borgerne en bedre digital service, hjælpe udsatte familier, skabe mere sammenhæng i vores sundhedsvæsen, løfte ledelseskvaliteten i den offentlige sektor og støtte unge i at tage en uddannelse.

Det første reformspor, vi har lagt frem, har fokus på det vildtvoksende bureaukrati i den offentlige sektor. Vi skal have luget ud i noget af bøvlet og de overflødige regler, der stjæler tid fra medarbejderne.

For der er noget galt, når eksempelvis sygeplejersker, sosu-assistenter, pædagoger, skolelærere og andre medarbejdergrupper oplever, at de skal bruge for meget af deres arbejdstid på papirer, skemaer og dobbeltregistreringer, og at de har for lidt frirum til at bruge deres faglighed.

Ikke nok respekt og tillid
Det er et tegn på, at vi ikke har vist medarbejderne og deres faglighed tilstrækkelig respekt og tillid. At vi er endt med at bruge for meget energi på kontrol og papirarbejde. Og for lidt tid på den direkte hjælp og velfærd til borgerne.

Det lytter vi naturligvis til i regeringen.

Vi har brug for et kursskifte, hvis vi skal skabe en endnu bedre offentlig sektor. Alt for meget har været styret fra toppen. I reformarbejdet har vi derfor lagt stor vægt på at inddrage og lytte til både medarbejdere, ledere og dem, det hele handler om; nemlig borgere.

Vi har bl.a. gennemført kulegravninger af ældreplejen og dagtilbudsområdet, for sammen med medarbejdere og ledere at blive klogere på, hvordan vi kan luge ud i unødvendige regler og registreringskrav og dermed flytte tid fra administration til pleje, omsorg og nærvær med børnene og de ældre.

Og med kampagnen »Meld en regel« har vi givet alle mulighed for at indsende forslag til bøvlede regler og registreringskrav, som de vil have ændret eller afskaffet.

Sammen med alle de øvrige initiativer i afbureaukratiseringsreformen skal regelforenklingerne være med til at skabe en offentlig sektor, hvor der er et fornyet og langt stærkere fokus på kvaliteten - og ikke på et væld af krav, der begrænser mulighederne for at levere god velfærd.

Med afbureaukratiseringsreformen fremlægger vi mere end 100 forslag til, hvordan vi får luget ud i regeljunglen.

Vi vil bl.a. tage et opgør med puljetyranniet, der betyder, at alt for mange penge bliver ædt op af administration i stedet for at blive brugt på kernevelfærd.

Mange puljer nemlig så små, at en stor del af pengene ender med at blive brugt på administration, når én myndighed bruger tid og ressourcer på at ansøge, dokumentere, følge op og evaluere en pulje hos en anden myndighed.

Vi vil derfor have færre og større puljer.

Sammen med kommunerne ønsker vi også at fjerne regler og dokumentationskrav, som binder personaleressourcer i ældreplejen
til administrative opgaver frem for pleje og omsorg af de ældre. Og vi vil forenkle og samle elevplanerne, som lærere hvert år bruger mange ressourcer på at udarbejde for hver eneste af de omkring 550.000 elever i folkeskolen.

Dagtilbud, plejehjem, skoler, ungdomsuddannelser og sociale botilbud skal også mere frihed til at løse kerneopgaverne.
Derfor igangsætter vi bl.a. forsøg med selvstyrende skoler og friinstitutioner i alle 98 kommuner, så medarbejderne slipper for fx statslige regler, der står i vejen for opgaveløsningen.

I samme retning
Men regeringen kan ikke alene skabe en bedre offentlig sektor. Hvis det skal lykkedes at vende fokus i den offentlige velfærd væk fra systemet og mod borgeren, så skal alle trække i samme retning.

Vi ønsker derfor at indgå et nationalt partnerskab med blandt andre kommuner og regioner om fremtidens velfærd. En velfærd med mindre topstyring og større lokal frihed. Bedre sammenhæng på tværs af den offentlige sektor og større tillid til medarbejderne.

Det er målet for regeringens Sammenhængsreform, og jeg håber, at blandt andre Folketinget, de faglige organisationer, kommuner og regioner vil bidrage til at gøre vores mål til virkelighed.