Sluk mobilen – det er jul!

Bip-bip. Bzzzzz. Rrriiiing. Du hører dem konstant. Lydene. Altså de lyde, der kommer fra de allestedsnærværende smartphones. Opkald, sms’er, mail, opdateringer fra Twitter og Facebook, igangværende spil og diverse chatfunktioner.

Alle har deres forskellige lyde, og vi hører dem næsten nonstop. Det er blevet en helt naturlig del af vores hverdagsbillede. Gå ind på hvilken som helst café, og se på bordene. Mellem to kaffeglas med rester af latte, en mere eller mindre levende kvist i en vase og en halvspist portion nachos finder du typisk et par smartphones. De udsender deres lyde, mens folk lystigt ”checker ind”, sms’er, ringer, surfer eller uploader billeder af de selvsamme nachos, hvor vi fortæller, at de er alt fra ”for klamme” til ”fantastiske”.

Selv derhjemme kan mange mennesker dårligt følge med i en film eller for den sags skyld nyhedsudsendelserne uden samtidig at læse de samme nyheder på smartphone eller tablet.

Sidstnævnte må man jo selv rode med. Det kan højst gå ud over ens egen evne til at fordybe sig i én ting ad gangen. Men er man sammen med andre, kan jeg da godt have mine – om ikke bekymringer – men så overvejelser om, hvorvidt vi altid evner at være til stede sammen med de mennesker, der er omkring os. Mennesker, vi holder af.

Julen står for døren, og her skal de fleste af os være sammen med nære venner og familie, men lægger vi så mobilen væk? Ikke alle gør. I hvert fald ikke hvis man skal dømme efter antallet af Glædelig Jul-hilsner, man kan modtage på sms, eller hvis man læser de mange anmeldelser af gløgg, brunkager og and og eventuelle indcheckninger ved ”Juletræet ” på Facebook.

På DR2 har Thomas Skov været på jagt efter ”Høflighed på 100 dage”. Her bliver man bl.a. opfordret til at tage mobilpauser af høflighed, så det er muligt at være til stede sammen det menneske, der sidder lige overfor. Det lyder måske skræmmende specielt for unge, der ikke kan huske en verden uden mobiltelefoner og internet. Men jeg synes alligevel, at man skal give det en chance.

For selvom paven er kommet på Twitter, så behøver man næppe hans virtuelle julevelsignelse. Mon ikke det bliver jul alligevel? Det er jo også stadig både legitimt og rigtig hyggeligt at tage familien under armen og gå til julegudstjeneste i den lokale sognekirke. Og det forekommer direkte unødvendigt at have mobilen med omkring juletræet, for hvem gider danse rundt til en sørgelig up-beat YouTube-version af ”Dejlig er den himmelblå”, når man i stedet kan gribe efter de slidte julesanghæfter eller hinandens hænder og synge C.E.F. Weyses julesalme, som vi selv og generationer før os har gjort det i vores traven omkring træet.

Lad julefreden sænke sig over de små hjem, træk stikket ud, og sørg for at få koblet af, så det kun er knitren af gavepapir og knasen af pebernødder, der forstyrrer på den helt igennem hyggelige måde. Jeg vil opfordre alle til at tage en pause, og jeg vil selv prøve at gå foran med et godt eksempel, så I slipper for mig i julen.

Så med denne julehilsen, vil jeg lade det være mit juleønske for jer (og mig selv), at vi indimellem vil lægge mobilen helt væk og fokusere på dem, der sidder omkring bordet eller holder os i hånden omkring træet.

Glædelig jul og godt nytår. Vi ses i 2013.