Regeringen amputerer behandlingsgarantien

Sundhedsministerens tilbagevenden efter endt barsel faldt desværre ikke ud til fordel for patientern.

Først kom budskabet om, at det er et problem, at alle patienter i dag har ret til hurtig behandling inden for en måned Dernæst blev udmeldingen delikat krydret med budskabet om, at danske sygehuse er en »pølsefabrik«. Hvordan ministeren er kommet frem til ligheden mellem sygehusene og en tilfældig pølsefabrik, må stå hen i det uvisse?


Patienten i centrum
Lad os i stedet starte med at skrue tiden tilbage til 2001. Her overtog VK-regeringen et sundhedsvæsen, hvor ventetiden var lang, og hvor kun dem med tegnebogen i orden kunne springe køen over. Det gik vi til valg på at lave om. Frem for at lade patienterne være afhængige af sygehussystemet, skulle sygehussystemet være afhængige af patienterne. Kort sagt: Patienten i centrum! Vi tog opgøret med den misforståelse, at det er vigtigere at bekæmpe privathospitaler end ventelister. I stedet udstyrede vi patienterne med en helt unik patientrettighed, der giver alle patienter lige ret til at kunne vælge køen fra.


Mærkbare resultater
Indsatsen har givet mærkbare resultater. Både for patienterne og for systemet. Der udføres i dag markant flere operationer. Ventetiderne er raslet ned, og patienterne er mere tilfredse med deres indlæggelse end nogensinde. Mere end 460.000 danskere haft direkte glæde af det udvidede frie sygehusvalg. Vel og mærke samtidig med at sygehusene har formået at sætte rekord i produktivitet, effektivitet og kvalitet. Det er en hån mod sundhedsvæsenets mange dygtige medarbejdere, at landets sundhedsminister betegner resultatet af deres indsats som en »pølsefabrik«, selvom de hver dag leverer behandling, pleje og omsorg af høj kvalitet. Ris og ros

Regeringen forsøger at camouflere angrebet på behandlingsgarantien under dække af, at man i stedet vil sikre patienterne hurtigere udredning.

Derfor skal regeringen også have ros for at overtage VK-regeringens plan om at indføre ret til hurtig og sammenhængende udredning i tilknytning til de udrednings- og diagnosecentre, som regionerne er i gang med at etablere. Så langt er vi enige.

I modsætning til regeringen mener vi dog ikke, at hurtig udredning skal ske på bekostning af behandlingsgarantien. Med forringelsen af behandlingsgarantien sendes patienterne nemlig hjem og vente i sofaen frem for at sikre alle patienter lige adgang til hurtig behandling. Når det bliver et mål i sig selv, at flere skal vente længere, skyldes det tilsyneladende, at regeringen er mere optaget af, at færre patienter skal på privathospital, end de er interesseret i, at flere patienter behandles hurtigt og effektivt. Misvisende søforklaringer

SF’s sundhedsordfører har i pressen forklaret, at: »man i krisetid skal være ærlig og sige, at der er forskel på en kræftsygdom og en springfinger, og at det derfor må være rimeligt at differentiere hastigheden af behandlingen«.

Det lyder umiddelbart fornuftigt. Det paradoksale er imidlertid, at det allerede forholder sig sådan. Patienter med kritiske og livstruende sygdomme, som fx kræftpatienterne, bliver nemlig allerede behandlet langt hurtigere end andre sygdomme, fordi de er omfattet af pakkeforløb med akut handling.

Tunge ende nedad
Opgøret med behandlingsgarantien vender den tunge ende nedad. Fremover skal det nemlig ifølge regeringen bero på en »dialog mellem den ansvarlige læge og patienten«, om man havner i kategorien over 4 eller 8 ugers ventetid, før man får ret til at vælge køen fra. Det kræver ikke den store fantasi at forestille sig, hvilke patienter der i bogstaveligste forstand bliver »talt« tilbage i køen. Eller som formanden for de praktiserende læger har udtalt: »Det er klart, at hr. akademiker måske er bedre til at tale sin sag end fru kassedame«. Regeringen bør straks tage konsekvensen af sin egen politik og få tilføjet et felt på bagsiden af det gule sygesikringskort: »Husk lige mundtøjet«. Venstres svar er til gengæld klart: Vi bekæmper ventetider – ikke patientrettigheder!