Formynderisk forældrekørekort


Jeg burde jo ikke blive overrasket. Alligevel slår det mig gang på gang, hvad krøllede hjerner på venstrefløjen kan udtænke i deres iver efter at tage ansvaret fra danskerne. I forbindelse med sommergruppemødet i Socialistiske Folkeparti lancerede formanden, den nyslåede social-, børne- og integrationsminister minister Anette Vilhelmsen, sin nye mærkesag: forældrekørekortet.

Smag lidt på: forældrekørekort. En slags statsautoriseret bevis på, at man kan sætte børn i verden og stifte familie på en nogenlunde forsvarlig måde. Oven i købet på skatteborgernes regning. Anette Vilhelmsen fik ved regeringsrokaden gennemtrumfet, at hendes ministerium også skulle have ansvaret for børnene, men ingen havde vel i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det betød, at ansvaret skulle tages fra forældrene?

Anette Vilhelmsen siger godt nok, at der ikke er tale om et kørekort, men hun vil alligevel sende kommende forældre på ”gratis” forældrekurser, hvor kommende forældre lærer om ”graviditet, økonomi og det at være en familie”.

Jeg kender adskillige, der synes, det har været hårdt at blive forældre. Men jeg tror ikke, jeg har mødt nogen, der gerne ville have haft det offentlige til at opdrage forældre til at opdrage. Og det skal vi heller ikke. Vi skal ikke igen hæve den formynderiske pegefinger over for danskerne og tro, at staten eller kommunen er bedre til alting end os selv, når det kommer til at leve vores eget liv.

I dag har forældre mulighed for at gå til jordemoder inden fødslen for at blive forberedt på det at sætte børn i verden. Efterfølgende er der jævnlige besøg af sundhedsplejerske i hjemmet, ligesom der periodiske kontroller af barnet hos egen læge og i den kommunale tandpleje. Barnet er sundhedsmæssigt i gode hænder.

Derudover taler de fleste heldigvis med venner, kolleger, forældre og andre om det, der står for døren, eller som er blevet en ny hverdag. Anette Vilhelmsen nævner at nogle børn vokser op i familier med alkoholproblemer, og ”derfor er der i den grad behov for en særlig indsats over for netop disse børn, som har forældre, der kæmper med svære problemer.”

Ja, Anette. De, der har svære problemer, skal naturligvis hjælpes, men hvorfor skal alle andre have et offentligt finansieret forældrekørekort? Hvorfor skal vi ikke nøjes med at tage hånd om dem, der har et behov? Helt fint, hvis nogle har glæde af det, men vi skal ikke fra Christiansborg trække det ned over hovedet på alle kommuner og forældre.

Det er klassisk socialistisk tankegang, at alle skal påduttes den holdning, som nogle har fundet på, er den bedste for alle. Det virker desuden hovedløst at bruge (borgernes egne) penge på ressourcestærke og velfungerende familier, når der er rigeligt andet at bruge pengene på. Hvorfor skal være en offentligt finansieret opgave at udbyde ”gratis forældrekørekort”?

Og hvad sker der, hvis man ikke kommer til forældrekurserne? Hvis man ikke har lyst til at sidde i rundkreds med fremmede mennesker og dele sine inderste følelser og tanker om ømme bryster, manglende sexlyst, dyrt børnetøj eller angst for redebyggeri, skal man så mistænkeliggøres af det offentlige, eller kan man regulært dumpe ”køreprøven”?

Det at få børn og stifte familie er først og fremmest vores eget ansvar. Et ansvar, vi må tage på os sammen med de glæder, det giver, og de forpligtelser, der følger med. Hvis hele vores liv skal have en manual eller en teoribog, så kan vi tage kørekort til det hele, men også stoppe med at tage ansvar for os selv og vores børn. Det bliver et nej tak herfra.

Jeg burde jo ikke blive overrasket. Alligevel slår det mig gang på gang, hvad krøllede hjerner på venstrefløjen kan udtænke i deres iver efter at tage ansvaret fra danskerne. I forbindelse med sommergruppemødet i Socialistiske Folkeparti lancerede formanden, den nyslåede social-, børne- og integrationsminister minister Anette Vilhelmsen, sin nye mærkesag: forældrekørekortet.

Smag lidt på: forældrekørekort. En slags statsautoriseret bevis på, at man kan sætte børn i verden og stifte familie på en nogenlunde forsvarlig måde. Oven i købet på skatteborgernes regning. Anette Vilhelmsen fik ved regeringsrokaden gennemtrumfet, at hendes ministerium også skulle have ansvaret for børnene, men ingen havde vel i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det betød, at ansvaret skulle tages fra forældrene?

Anette Vilhelmsen siger godt nok, at der ikke er tale om et kørekort, men hun vil alligevel sende kommende forældre på ”gratis” forældrekurser, hvor kommende forældre lærer om ”graviditet, økonomi og det at være en familie”.

Jeg kender adskillige, der synes, det har været hårdt at blive forældre. Men jeg tror ikke, jeg har mødt nogen, der gerne ville have haft det offentlige til at opdrage forældre til at opdrage. Og det skal vi heller ikke. Vi skal ikke igen hæve den formynderiske pegefinger over for danskerne og tro, at staten eller kommunen er bedre til alting end os selv, når det kommer til at leve vores eget liv.

I dag har forældre mulighed for at gå til jordemoder inden fødslen for at blive forberedt på det at sætte børn i verden. Efterfølgende er der jævnlige besøg af sundhedsplejerske i hjemmet, ligesom der periodiske kontroller af barnet hos egen læge og i den kommunale tandpleje. Barnet er sundhedsmæssigt i gode hænder.

Derudover taler de fleste heldigvis med venner, kolleger, forældre og andre om det, der står for døren, eller som er blevet en ny hverdag. Anette Vilhelmsen nævner at nogle børn vokser op i familier med alkoholproblemer, og ”derfor er der i den grad behov for en særlig indsats over for netop disse børn, som har forældre, der kæmper med svære problemer.”

Ja, Anette. De, der har svære problemer, skal naturligvis hjælpes, men hvorfor skal alle andre have et offentligt finansieret forældrekørekort? Hvorfor skal vi ikke nøjes med at tage hånd om dem, der har et behov? Helt fint, hvis nogle har glæde af det, men vi skal ikke fra Christiansborg trække det ned over hovedet på alle kommuner og forældre.

Det er klassisk socialistisk tankegang, at alle skal påduttes den holdning, som nogle har fundet på, er den bedste for alle. Det virker desuden hovedløst at bruge (borgernes egne) penge på ressourcestærke og velfungerende familier, når der er rigeligt andet at bruge pengene på. Hvorfor skal være en offentligt finansieret opgave at udbyde ”gratis forældrekørekort”?

Og hvad sker der, hvis man ikke kommer til forældrekurserne? Hvis man ikke har lyst til at sidde i rundkreds med fremmede mennesker og dele sine inderste følelser og tanker om ømme bryster, manglende sexlyst, dyrt børnetøj eller angst for redebyggeri, skal man så mistænkeliggøres af det offentlige, eller kan man regulært dumpe ”køreprøven”?

Det at få børn og stifte familie er først og fremmest vores eget ansvar. Et ansvar, vi må tage på os sammen med de glæder, det giver, og de forpligtelser, der følger med. Hvis hele vores liv skal have en manual eller en teoribog, så kan vi tage kørekort til det hele, men også stoppe med at tage ansvar for os selv og vores børn. Det bliver et nej tak herfra.
 
B-tinget 21. august 2013