Folkeskolen skal være mere international

Venstres kommunalordfører Sophie Løhde lancerer nu et forslag om, at kommunerne skal have mulighed for at oprette internationale skolepladser i folkeskolen.

RUDERSDAL
: Danmark mangler internationale skolepladser til børn af

højtuddannede udenlandske forældre.
 
Dansk Industri har tidligere påvist, at over halvdelen af danske virksomheder efterspørger skolepladser til deres udenlandske medarbejders børn. Venstre foreslår derfor en lovændring, så kommunerne kan få mulighed for at etablere internationale skole i forbindelse med en folkeskole.

- Forslaget vil betyde, at kommuner som eksempelvis Rudersdal kan tilbyde en kvalificeret international linje under samme tag som de almindelige folkeskoler, hvilket vil være helt i tråd med Birkerød Gymnasium, der har en international IB-linje. Her kan de internationale elever for eksempel bliver undervist i engelsk læsning, historie eller matematik siger Sophie Løhde  der er Venstres kommunalpolitiske ordfører i Folketinget.

Microsoft og SCION
Venstre

foreslår at ændre rammerne, således at folkeskoleloven giver mulighed for at

drive skoler, der kan sidestilles med IB på gymnasieområdet.
- For at Danmark bliver mere attraktiv på det internationale

arbejdsmarked, skal der være flere muligheder for, at højtuddannede udenlandske

og danske forældre kan få undervist deres børn i internationale skoler.
- I kommuner som Rudersdal er der en hel del udlændinge, som

opholder sig nogle år i kommunen, fordi de arbejder for nogle af virksomhederne

i Storkøbenhavn. Der er både Microsoft i Vedbæk og Forskerparken SCION DTU på

grænsen mellem Birkerød og Hørsholm, forklarer Sophie Løhde .

Stor succes
Behovet for forslaget kan blandt andet ses på ansøgertallet til Pre-IB og IB på

Birkerød Gymnasium, hvor søgetallet er tæt på det dobbelte i forhold til det

mulige optag. I dag er der desuden kø til de internationale skoler i København.
- Dansk Industri har også påpeget, at mangel på internationale

skolepladser er skyld i, at virksomheder oplever problemer med at rekruttere

internationale medarbejdere. Udfordringen bliver kun større i de kommende år,

hvor arbejdsstyrken bliver mindre og flere går på pension, argumenterer Sophie

Løhde , der fortsætter:
Venstres nye forslag går på at

ændre folkeskoleloven, således at også kommunerne kan få mulighed for at

etablere internationale skoler i forbindelse med en folkeskole. Det vil sige,

at der bør gives lovhjemmel til, at en kommune kan oprette et sådant tilbud på

lige fod med frie grundskoler.
 
Læs

mere i Frederiksborg Amts Avis

Se flere af mine billeder på flickr
Deltag i diskussion med mig
Hvis du gerne vil holdes opdateret og deltage i diskussionerne, så find mig ved hjælp af ikonerne her i bunden.