Flere danskere overlever en kræftsygdom

En ny stor undersøgelse viser at der er sket en ganske betydelig forbedring i forhold til overlevelsen, siden Danmark indførte den første kræftplan for ca. 10 år siden. Langt flere danske kræftpatienter overlever i dag deres sygdom. Udviklingen glæder Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde:

- Det viser, at den tidligere VK-regeringens massivt indsats på kræftområdet har båret frugt. Bl.a. fordi vi har indført kræftpakker, investeret massivt i mere effektivt udstyr og hurtigere behandling.

Tre ud af fire, der får konstateret kræft, er i live et år efter diagnosen, og det er omkring 10 procent flere end for 10 år siden, viser en ny undersøgelse.

Hun understreger samtidig nødvendigheden af at holde regeringen fast i bestræbelserne på yderligere forbedringer:

- Jeg glæder mig over, at vi er nået så langt. Nu skal vi holde den røde regering fast, så vi fortsat sikrer store fremskridt. 

Se flere af mine billeder på flickr
Deltag i diskussion med mig
Hvis du gerne vil holdes opdateret og deltage i diskussionerne, så find mig ved hjælp af ikonerne her i bunden.