Banke banke på – det er kommunen!

»BANKE BANKE PÅ er der nogen hjemme? Banke banke på er der en jeg kender?«.
Måske husker du omkvædet i den gamle Fenders sang, der gik hen og blev en sand evergreen inden for melodi grand prix musikken.

Hvad veteran-bandet formentlig ikke kunne forudse, er, at visse myndigheder tilsyneladende er begyndt at lytte lidt for intenst til musikken. Københavns Kommune har i hvert fald tænkt sig at tage sangen helt bogstaveligt, når de begynder at stemme dørklokker blandt borgere i visse boligkvarterer.

Helt konkret har SF’s sundhedsborgmester besluttet at sende kommunale medarbejdere på uanmeldt besøg hos borgere mellem 45 og 65 år, der er bosiddende i en af hovedstadens mindre mondæne kvarterer. Hvis du ikke er hjemme, risikerer du i stedet at blive ringet op af kommunen til en såkaldt »snak om sundhed«.

Formålet med kommunens nye »banke banke på indsats« er tilsyneladende at opsnuse de borgere, der ikke af egen fri vilje henvender sig til de kommunale sundhedstilbud. Ifølge SF-borgmesteren er hele pointen »at nå borgerne i øjenhøjde«.

HALLO! Siden hvornår er det blevet ulovligt at bestemme over egen livsstil? Er det nu ens postnummer som skal afgøre, om man kan blive fri for en løftet pegefinger?
 
Eller som næstformanden i Etisk Råd klogelig bemærker: »I Danmark er vi ved lov beskyttet mod dørsælgere, og det samme bør gøre sig gældende med social- og sundhedsmedarbejdere«. Jeg er fuldstændig enig!

På den ene side har kommunen et ansvar for at søge at fremme sundheden blandt borgerne. Det sunde valg skal være let, og jeg anerkender fuldt ud, at sundheden blandt mindre ressourcestærke grupper ikke er på samme niveau som i resten af befolkningen.
 
Derfor kan det naturligvis være en god idé at søge at målrette de forebyggende tilbud, men det bør i så fald ske uden at gribe ind i privatlivets fred. Der må ganske enkelt være grænser for, hvad det offentlige kan tillade sig.

Kommunen kan godt være opsøgende uden at sparke døren ind til hjemmets fire vægge. Den personlige frihed indebærer også retten til at være fri fra det offentlige.

Hvordan kommunen har tænkt sig at udøve sin nye uanmeldte »banke, banke på indsats«, kan der kun gisnes om:

»GODDAG. Vi kommer fra kommunen. Du er bosiddende i 2400 Kbh. NV, og har ikke taget en lang videregående uddannelse. Vi har derfor en formodning om, at du dyrker for lidt sport, ryger for meget og spiser for mange Big Mac’s. Må vi venligst spørge, hvorfor du endnu ikke har meldt dig til kommunal fitness?«.

Kommunen vil givetvis indvende, at de bestemt ikke har tænkt sig at gribe opgaven an på en sådan måde. Reelt vil det dog alligevel være budskabet, uanset hvordan kommunen formulerer sig. Borgerne skal »beskyttes« imod sig selv.

Desværre er det vel, hvad vi kan forvente. For et par år siden slog Helle Thorning-Schmidt (S) da også fast, at »politikerne blander sig for lidt i danskernes liv. Vi skal gå ind ad hoveddøren hos folk og blande os«.
 
Den tankegang synes desværre at være gået lige ind hos SF-borgmesteren.
Men hvis det pludselig bliver legitimt, at kommunen på den måde blander sig i borgernes private livsførelse, hvad bliver så det næste? Hvor går grænsen så?

VOGT DIG. Måske er det næste gang dig, der får uanmeldt besøg af kommunen. Ikke fordi du har gjort noget ulovligt. Men blot fordi du ikke lever i overensstemmelse med den officielle statslige sundhedsopfattelse.

Indlægget er skrevet af Sophie Løhde og blev bragt i MetroXpress mandag den 28. august 2012.